Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
| Artikler / Er mælk sundt eller usundt? |
Af Thomas Jagd I mange årtier har mælk været en fast bestanddel i bodybuilderes og styrkeatleters kost. Den legendariske vægtløfter og styrkeløfter, Paul Anderson, siges sågar at have supersetted tunge squats, med indtagelsen af store mængder mælk. Han tog simpelthen et sæt i squat, og satte sig ud i haven for at drikke lidt mælk indtil han blev klar til næste sæt. Sådan fortsatte han indtil han var færdig med hans træningspas. Den danske stærkmand, Georg Olesen, har før udtalt, at han drak op imod 5 liter mælk om dagen, da han var på toppen. Og det er bestemt ikke uden grund, at mange atleter op igennem tiden, har indtaget store mængder mælk. Det er en fortrinlig kilde til protein, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Der er dog mange som i dag mener, at mælk er usundt og at mennesket slet ikke bør drikke mælk, samt det kun er velegnet som føde til voksende kalve. Men hvad er fakta, og hvad er fiktion? Er mælk sundt eller er det usundt? Det vil vi se nærmere på i denne artikel, som kommer ind på en række emner relateret til mælk.  I mange årtier har mælk været en fast bestanddel i bodybuilderes og styrkeatleters kost Mælk er usundt og kun ernæring for kalveI de seneste år er der opstået en stor gruppe af folk, som har en meget skarp anti-mælk holdning. De mener mælk er usundt og skyld i en lang række sygdomme, herunder forskellige former for allergi. Der er dog ikke den store videnskabelige basis for disse beskyldninger, og det virker derfor mest som om man bare har valgt en tilfældig syndebuk. Hovedargumentet, som er det bærende fundament i anti-mælk folkenes arsenal af kritik imod mælk, er argumentet, at mælk slet ikke er beregnet til menneskeføde, men ene og alene er en kilde til næring for kalve. Begrundelsen er, at komælk ikke har den samme sammensætning af aminosyrer og enzymer, som modermælk, og at det derfor ikke egner sig til menneskeføde. Det er ganske rigtigt, at komælk og modermælk ikke har den samme ernæringsmæssige struktur. Og det er vel ganske naturligt, i og med, at de hver især kommer fra 2 forskellige biologiske væsener. Problemet opstår, når man så herefter konkluderer, at det på denne baggrund ikke kan anvendes som menneskeføde. Ud fra et evolutionært synspunkt, så er mennesket skabt med den egenskab, at det kan fordøje en lang række fødevareemner, som i bund og grund ikke er skabt, som værende menneskeføde. Så argumentet, at et fødevareemne som er rettet imod en anden biologiske skabning, ikke har nogen ernæringsmæssig berettigelse for mennesker, er ikke bare ukorrekt, den er også tåbelig. I så fald skulle vi ikke spise kød fra andre dyr, da kødet ikke har den samme DNA struktur som menneskekød, vi skulle ikke spise honning, som er føde for bierne osv. Hvis vi kun var i stand til at spise føde som på den ene eller den anden måde passede ind i vores biologiske sammensætning, så ville vi ikke have overlevet som race. Vores enestående evne til at overleve, ligger delvist i det faktum, at vi kan ernære os ved indtagelse af en lang række forskellige fødevarer fra både dyre- og planteriget. Så hovedargumentet holder i hvert tilfælde ikke. Det bringer mig til næste emne, nemlig mælk og allergi.Der er dog ikke den store videnskabelige basis for disse beskyldninger, og det virker derfor mest som om man bare har valgt en tilfældig syndebuk Laktose intolerance og mælkeallergiEt andet argument, som anti-mælk folkene ofte bringer på banen, er at mælk er allergifremmende. Det er ganske rigtigt, at der er mange mennesker som i dag enten er laktose intolerante, eller mælkeallergikere. Men der er ikke meget som tyder på, at denne allergi kan føres tilbage til indtagelsen af mælk. Inden vi går dybere ind i diskussionen omkring allergi, så er det måske på sin plads, at definere hvad henholdsvis laktose intolerance og mælkeallergi dækker over.Laktose intoleranceLaktose intolerance dækker over en manglende evne til at fordøje mælkesukkeret, eller laktose som det også hedder. Man producerer simpelthen ikke nok af enzymet laktase, som er det enzym som bidrager til nedbrydelsen af mælkesukkeret i kroppen. Dette betyder, at man ved indtagelse af mejeriprodukter, vil opleve forskellige former for fordøjelses-forstyrrelser, herunder luft i maven, diarre osv.MælkeallergiMælkeallergi er en anden type allergi, hvor man er overfølsom overfor selve mælkeproteinet. Mælkeallergi har en lidt bredere symptom-profil, og det kan variere meget hvor kraftige symptomerne er. Man ser typisk ting som udslæt, vejrtrækningsproblemer, ledsmerter osv.Lad os komme tilbage til selve diskussionen omkring mælk og allergi. Reelt er det lidt en diskussion som minder om diskussionen med hønen og ægget. Hvad kom først hønen eller ægget? Det er lidt et lignende spørgsmål man bør stille sig selv, når man oplever at man får allergiske symptomer af at drikke mælk eller indtage andre mejeriprodukter. For mange har en tendens til at tro, at deres allergi er opstået i kraft af deres indtagelse af mælk. Faktum er dog, at de ganske givet har været, enten laktose-intolerante eller mælkeallergikere lang tid forinden. Det er bare ikke altid givet, at symptomerne viser sig med det samme. For mange er det også mængde-bestemt. Der er mange laktose intolerante, som kan drikke et par glas mælk udover dagen, uden nogen som helst symptomer, men hvis de drikker ½ liter mælk på én gang, så får de dårlig mave. Dette skyldes, at de stadigvæk producerer ganske små mængder laktase. Et godt argument imod ideen om at det er mælken i sig selv som fremkalder allergien, er det faktum, at laktose intolerance er voldsomt udbredt i lande som Asien, Afrika og Sydamerika. Her drikker man stort set ikke komælk, og evnen til at fordøje laktose er derfor ikke-eksisterende. I lande i Nordeuropa, hvor man drikker meget mælk, er der langt færre personer som er laktose intolerante. Så evnen til at producere laktase hænger meget sammen med, om man fra barns ben er vokset op med mejeriprodukter som en fast bestanddel i kosten. Dette synes at stå som et godt modargument imod ideen om, at allergi er hyppigere hos mælkedrikkere. Mælkeallergi har en lidt bredere symptom-profil, og det kan variere meget hvor kraftige symptomerne er Den ernæringsmæssige værdi af mælkNu har første del af artiklen fokuseret på de påståede negative sider ved mælk, og vi vil derfor se lidt nærmere på de positive sider ved mælk. For mælk er en ernæringsmæssig cocktail sprængfyldt med makro- og mikronæringsstoffer. Hvis du drikker ½ liter skummetmælk om dagen så får du:17 gram protein af høj biologisk værdi 25 gram kulhydrater 0,5 gram fedt Dobbelt dosis af ADT for B12 vitamin Omkring 500 mg kalcium Samt en lang række andre mikronæringsstoffer, såsom kalium, zink, A- og D-vitamin, riboflavin osv. Så den ernæringsmæssige densitet i mælk er ganske høj. Man får rigtigt mange næringsstoffer i forhold til hvor meget det fylder i maven. MælkesyrerbakterierHvis man spiser ting som A-38 og andre typer yoghurt, så får man samtidig en masse gode mælkesyre-kulturer, som spiller en positiv rolle på vores tarmflora. I vores fordøjelsessystem findes en lang række bakterier, som spiller en vigtig rolle i fordøjelsen af vores mad. De mælkesyre-kulturer som findes i specielt syrnede mejeriprodukter, herunder mælkesyrer-bakterier såsom bifido, acidophilus og F19, spiller en meget vigtig rolle i opretholdelsen af en sund tarmflora. Så ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, kan det være klogt, at supplere sin kost med yoghurt produkter á la A-38 og lignende.Ikke alle mejeriprodukter er lige sundeHvis man vil vælge sunde mejeriprodukter, så skal man gå uden om de meget fede varianter, såsom sødmælk, fløde osv. Dette skyldes, at disse varianter indeholder meget store mængder mættet fedt. Mættet fedt er igennem mange år blevet kædet sammen med udviklingen af hjertekarsygdomme, så det er en god ide at skære ned på ens indtag af mættet fedt. Det er dog et kontroversielt emne, specielt set i lyset af nyere forskning. Der er nemlig meget af den nyere forskning, som viser at mættet fedt ikke er så farligt som tidligere antaget. Men før det står som et videnskabeligt faktum, så er det nok en god ide ikke at indtage massive mængder mættet fedt. ”Better safe than sorry”. Og så er det selvfølgelig meget lettere at holde den slanke linje, hvis man ikke indtager store mængder fedt.Kalcium-debattenEt af de store salgsargumenter for mælk og andre mejeriprodukter, har altid været kalcium indholdet, og den forbyggende effekt på knogleskørhed. Der er dog mange kritikere som mener, at man ikke optager særligt meget af den kalcium der er i mælk. Det passer dog ikke helt. Man optager i omegnen af 30 % af den kalcium der er i mælk, og det er faktisk væsentligt mere end ved mange andre kalciumholdige fødevarer. Tit ser man, at meget af den negative information der skrives omkring mælk, i forhold til kalcium optagelse mm., kommer fra mennesker som lever af at sælge kalcium kosttilskud. Faktum er dog, at mælk er en ganske god kilde til kalcium.Der er også personer som forsøger at argumentere for, at mælk ligefrem skulle være bidragende til udviklingen af knogleskørhed. Argumentet udspringer fra det faktum, at der er flere i Nordeuropa som får knogleskørhed, sammenlignet med andre steder i verden, og det er her der drikkes mest mælk. Det er dog en ubegrundet sammenkædning, da årsagen skal findes et andet sted. I Nordeuropa er solbestrålingen, specielt i vinterhalvåret, langt mere sparsom. Vi får derved langt mindre D-vitamin end i lande hvor solbestrålingen er mere intens. Og D-vitamin spiller en meget væsentlig rolle i opbygningen af vores skelet. Et af de store salgsargumenter for mælk og andre mejeriprodukter, har altid været kalcium indholdet, og den forbyggende effekt på knogleskørhedKonklusion: Er mælk så sundt eller usundt?Alt i alt, så er mælk sundt og en ganske god fødevarekilde, som indeholder en lang række næringsstoffer som vores krop har brug for. Det er klart, at man skal være opmærksom på om man har laktose intolerance eller mælkeallergi, og i givet tilpasse sit indtag af mejeriprodukter herefter. Men for folk uden problemer hermed, så er mælk sundt et glimrende supplement til en balanceret kostplan, hvis man vælger de magre udgaver. Det gør sig ikke kun gældende for folk der styrketræner eller dyrker andre former for sport. Det gør sig også gældende for alle andre mennesker i al almindelighed. |